cold hawaii @da

FRIENDS OF COLD HAWAII – INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING 2013

Event guide 2013

I henhold til FOCH’s vedtægter afholdes der en årlig generalforsamling i løbet af perioden oktober – november. Bestyrelsen indkalder derfor foreningens medlemmer til generalforsamling. Tid: Fredag den 29. november 2013 kl. 16. Sted: Cold Hawaii Starfish, Vestermøllevej 32, Klitmøller

Tilmelding - klik her.

FOCH byder på en Vesterhavsmenu og vil bl.a. fremlægge eventen i billeder og kortfilm. I den forbindelse gennemgås de imponerende tal for eksponering, KIA Cold Hawaii PWA World Cup 2013 fik, samt hvorledes disse tal står i forhold til de målsætninger, som blev fastsat forud for begivenheden.

Vedtægternes §8, stk. 7 foreskriver følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år 3. Foreløbige regnskab for det forløbne år til godkendelse 4. Bestyrelsens budgetforslag for det kommende år 5. Behandling af indkomne forslag (jvf. nedenfor) 6. Fastsættelse af kontingent 7. Valg af revisor og revisorsuppleant 8. Eventuelt

Som formuleret i vedtægternes §8, stk. 4, skal “forslag fra medlemmerne, som ønskes fremmet til afstemning uden for den udsendte dagsorden, ... indsendes skriftligt til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen, og af bestyrelsen udsendes til medlemmerne 7 dage inden samme”.

Sidste frist for “indkomne forslag” er altså fredag den 15. november 2013, og de(t) bedes sendt til foreningens formand:

Finn Jorsal Dragsbækvej 31 7700 Thisted finn@coldhawaii.eu

Event guiden til KIA Cold Hawaii PWA World Cup er trykt og omdelt

Event guide 2013

Dette års event guide er nu trykt i 3000 eksemplarer.Den er delt ud i forskellige forretninger og på turistbureauerne rundt omkring i Thy. Som med stor format plakaterne er der valgt en bæredygtig løsning i valg af materialet, event guiden er derfor trykt på FSC certificeret papir.

I event guiden kan man finde et program for dette års World Cup, samt læse mere om sejlerne, konkurrencen og PWA. Programmet er pakket med surf, men der bliver også andre spændende aktiviteter i løbet af ugen. Disse bliver løbende offentliggjort når tiden nærmer sig for KIA Cold Hawaii PWA World Cup 2013.

Plakaten for KIA Cold Hawaii PWA World Cup 2013 er offentliggjort

Billboard plakat

Storformat plakaterne pryder endnu en gang nogle udvalgte steder i Thy. De store plakater, der måler 140 x 220 cm, er trykt på ubleget bomuldslærred, som er den mest bæredygtige mulighed at vælge fra. De er sat op i samarbejde med lokale virksomheder og private grundejere, som har været venlige at låne et lille stykke af deres jord ud til plakaterne. Stor tak til Murerfirmaet Poul Bak, Vorupør EL Service, XL-Byg Ceste træ Thisted, Bolighuset i Thisted, Redoffice Konpap A/S samt private grundejere.

På plakaten ses den tyske windsurfer Philip Köster udfører et “forward loop”. Philip Köster, med sejlnummer G-44, er til dato den yngste verdensmester inden for wave performance på PWA touren, han sejlede sig første gang til denne top placering i 2011, hvor KIA Cold Hawaii PWA World Cup, kunne offentliggøre ham som samlet vinder af PWA World Cuppen. Billedet er taget sidste år under konkurrencen i Klitmøller, af den anerkendte windsurf fotograf John Carter, som også er PWA’s officielle fotograf.

Friends of Cold Hawaii samarbejder med lokale foreninger

KLF66

Når KIA Cold Hawaii PWA World Cup 2013 bliver skudt i gang, er det i samarbejde med de to lokale foreninger NASA og KLF66. De har begge Klitmøller som havn og er, ligesom World Cuppen, afhængige af det der gør stedet så specielt - nemlig adgangen havet. NASA (North Atlantic Surf Association), Klitmøller’s lokale surf klub, var oprindeligt ansvarlig for afviklingen af Cold Hawaii PWA World Cup, men dette blev overdraget til Friends of Cold Hawaii i 2012. Det betyder dog ikke at NASA har meldt sig ud. De har derimod påtaget sig opgaven i at drive caféen og festerne under World Cuppen. Der er derfor garanti for at møde lokale ildsjæle, når der serveres kaffe eller aftensmad i det gamle Redningshus ved Ørhage.

NASA’s formand Stian Eide ser frem til World Cuppen: “Det betyder meget for klubben at Friends of Cold Hawaii har overtaget Cold Hawaii PWA World Cup, og at vi kan samarbejde om dette event, så vi der igennem kan generere liv og økonomi i klubben til f.eks. nye surfboards og arrangementer i løbet af året”

Klitmøller Lystfiskeri Forening (KLF66) har også sagt ja til at være med til at gøre denne event til en fantastisk oplevelse for publikum, sejlere og frivillige. Det vil derfor være medlemmer af KLF66, der kommer til at guide trafikken rundt ved afspærringen til event sitet. Ligesom NASA, er de heller ikke nye på dette felt. Allerede sidste år, blev de involveret i World Cuppen, hvor de havde taget samme opgave. Udover afvikling af parkering, er KLF66 også leverandør af bøjer, anker og andet materiale der bruges i forbindelse med afvilkingen af konkurrencen.

Jørgen Baatz, formand for KLF66, siger om samarbejdet: “Det er fantastisk, jeg har kun positivt at sige om det. Det medfører også at vi, fiskere og surfere, kommer godt ud af det sammen i det daglige. Vi er glade for at være med i World Cuppen igen, og vi ser frem til september.”

Cold Hawaii inspirere norsk surf miljø

Klitmøller cykel 1

I nærheden af Larvik, Norge, ligger Saltstein.Hvis du spørger en surfer, vil han sige at det er et af de bedste surfspots på Norges østkyst. Spørger du en fugleinteresseret, vil han nok svare at det er et fuglereservat.

Denne dobbelthed resulterede i en udflugt til Cold Hawaii for en journalist of en fotograf fra den norske avis Østlands-Posten. Bevæbnet med kamera, spørgsmål og en passioneret surfer fra Larvik, udforskede de Klitmøller og dykkede ned i historien om Cold Hawaii. Da der er mange og delte meninger om hvordan Saltstein skal benyttes og beskyttes, valgte gruppen at undersøge hvordan Cold Hawaii håndterede den situation for 10 år siden, og hvad resultatet er - indtil videre. I Cold Hawaii var konflikten hovedsaligt mellem fiskerne, surferne og kommunen, men ved hjælp af dialog og en masterplan, hvor alt er tænkt med, fra bosætning til det at være vært for et internationalt event, er konflikten løst og blevet til et udbytterigt samarbejde.

Artiklen udkom, og var en succes, så stor at et af Norges største friluftsmagasiner Fri Flyt købte historien og billedserien.

Som journalist fra Østlnands-Posten Siw Normandbo siger “... det er tydeligt at Cold Hawaii skaber interesse”

Ekspeditionen fra Larvik kom, så og sejrede med en historie om fremgang og lokalt engagement i en vindblæst kommune.

Kronprins Frederik bliver protektor for KIA Cold Hawaii PWA World Cup i Klitmøller

1_HKH_paa_oerhage_2011

Windsurfing i Thy får nu pustet yderligere vind i sejlene fra Kongehuset. Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik har sagt ja til at blive protektor for Danmarks mest opsigtsvækkende surfbegivenhed, som finder sted i Klitmøller for fjerde gang i september 2013. Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik bliver protektor for KIA Cold Hawaii PWA World Cup i wave performance windsurfing i Klitmøller, som løber af stablen 16.-22. september 2013. Her mødes 32 af verdens bedste bølgewindsurfere og måske vil det blive på dette stop på PWA-touren, hvor en verdensmester for 2013 endnu engang bliver kåret.

Det er fjerde gang Klitmøller og de fremragende bølger på revet ved Ørhage ud for byen er rammen om KIA Cold Hawaii PWA World Cup. Eventen har i kraft af opbakning fra lokale sponsorer og samarbejdspartnere vokset sig større og mere kendt for hvert år og er altså nu på et stadie, hvor Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik ønsker at være protektor.

Det glæder Finn Jorsal, som er formand for foreningen bag den danske afdeling af world cuppen, Friends of Cold Hawaii:

“Vi er stolte og beæret over, at Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik synes, at KIA Cold Hawaii PWA World Cup er værd at støtte. Det er et rygklap, der giver os dansk og international status. Det kan gøre det muligt for os at gøre eventen endnu større,” siger han.

Kronprins Frederik har allerede nu meddelt, at han vil lægge vejen forbi Klitmøller i løbet af World Cup-dagene.

Til den tid vil det i øvrigt ikke være første gang, Kronprins Frederik kommer til Klitmøller i forbindelse med windsurfing. 23. august 2011 åbnede han byens nye waterfront med ny strandpromenade og Hummerhuset, som til dagligt rummer blandt andet Surfklubben NASA. Hummerhuset bliver hovedkvarter for World Cuppen.

Hvornår Kronprinsen gæster world cuppen og hvad der i øvrigt kommer til at ske, mens verdens bedste windsurfere er i Klitmøller, kan følges på eventens hjemmeside: www.worldcup.coldhawaii.eu

KIA Cold Hawaii PWA World Cup præsenteres af City Lift A/S og Thy-Mors HF & VUC i samarbejde med Thisted Kommune, Sport Event Denmark, LAG Thy-Mors, Visit Nordjylland, Feriepartner Thy, Sparekassen Thy, Gripsign og Spar Klitmøller. Begivenheden er årligt tilbagevendende og har eksisteret siden 2010.

Kontaktinformation Finn Jorsal Præsident for Friends of Cold Hawaii +45 22 10 34 87.

City Lift A/S for anden gang “presented by” sponsor for Cold Hawaii PWA World Cup

rene c olsen fried-of-cold-hawaii_city-lift

Friends of Cold Hawaii er glade for - nu for andet år i træk - at kunne byde City Lift A/S velkommen som "presented by" sponsor af Cold Hawaii PWA World Cup. Ejer og direktør i City Lift A/S, Rene C. Olsen, udtaler:

"For mig er windsurfing - i lighed med alle andre grene af surfing - en sport, der gør folk mere motiveret, stærkere og bedre til at løse de udfordringer, de senere kan møde i deres liv. Jeg håber at mere opmærksomhed på windsurfing kan få flere unge til at interessere sig for sporten og dermed drive dem væk fra computerspil og ud på bølgerne - og til de fantastiske mennesker, der følger med surfmiljøet i Cold Hawaii."

Vi glæder os til endnu et år i samarbejde med Rene og City Lift A/S.