SUP

Dansk Surfer Vinder EM Guld i Portugal!

Casper Steinfath i aktion - Photo: Jakob Gjerluff / Red Bull Content Pool

Casper Steinfath i aktion - Photo: Jakob Gjerluff / Red Bull Content Pool

Den regerende verdensmester Casper Steinfath har sikret sig titlen som Europamester i surf disciplinen Stand Up Paddling (SUP). Dagens disciplin "Technical Race" blev afholdt under fantastiske forhold i surf paradiset Peniche i Portugal. I en tæt finale, hvor bølgerne splittede feltet ad flere gange formåede Steinfath at give gas når det gjaldt mest på den 4 km lange bane. En tæt sprint de sidste 300 meter mod franskmanden Arthur Arutkin kulminerede i et hektisk løb op af stranden til mållinjen, hvor det blev Steinfath som krydsede først.

"At vinde min 4. EM titel i dag i Portugal var helt vildt! EM var en af mine helt store mål for i år, og det føles så fantastisk at kunne krydse målstregen først efter mange timers hård træning. Niveauet var super højt og jeg er bare glad for at ramme min topform netop i dag" udtaler en begejstret Casper Steinfath, som havde svært ved at få armene ned.

Casper og Christian fejrer de gode resultater i Portugal - Photo: Niels Lønborg

Casper og Christian fejrer de gode resultater i Portugal - Photo: Niels Lønborg

Caspers landsholdkammerat og træningspartner, Christian Andersen også kendt som ‘Polar Bear’ sikrede ligeledes sig selv og det danske landshold en solid 5. plads, mens Nicoline Rasmussen imponerede på kvindesiden med en stærk 3. plads blandt Europas bedste kvinder. 

Caspers Steinfath sammen med landsholdkammerat og træningspartner, Christian Andersen (aka ‘Polar Bear’). 

Caspers Steinfath sammen med landsholdkammerat og træningspartner, Christian Andersen (aka ‘Polar Bear’). 

Dagens 4 km lange ‘Technical Race’ blev afviklet i udfordrende bølger, som bidrog til ekstra udfording for atleterne og høj spænding for publikum. EM er arrangeret af European Surfing Federation og løber fra. 5-11 juni. Allerede i dag torsdag skal det danske landshold i action igen i disciplinen SUP Wave, og kigger man frem til fredag kan der være mere metal og flere podiepladser på spil når Casper, Christian og Nicoline skal i kamp på den 15 km lange distance. 

Fakta om SUP:

Stand Up Paddling foregår ved, at man står op på et stort surfboard og paddler sig frem ved hjælpe af en stor "pagaj". Sporten favner bredt og kan dyrkes på alle niveauer både i bølger og på fladt vand såsom søer, åer og fjorde. De primære discipliner der konkurreres i er "SUP Racing" og "SUP Surfing". 

Stand Up Paddling er den hurtigst voksende vandsport over hele verden, og har i de sidste par år vundet markant frem også Danmark, hvor der er meget nem adgang til at komme på vandet, uanset hvor i landet man bor. Danmark skal i perioden 1-10 September 2017 være vært for Stand Up Paddle Verdensmesterskabet som afvikles af International Surfing Association i samarbejde med Dansk Surf og Rafting Forbund, Friends

Cold Hawaii går efter VM i Stand Up Padling i 2017

I et unikt samarbejde mellem by og land byder surfere i Cold Hawaii i Thy og København på VM i Stand Up Padling i 2017. 

Det er Friends of Cold Hawaii, der i samarbejde med Dansk Surf & Rafting Forbund og Copenhagen Watersports, der står bag buddet – støttet af de to kommuner, Wonderful Copenhagen og Sport Event Danmark.

Arrangørerne vil afvikle første halvdel af mesterskaberne i Københavns Havn, transportere hele feltet til Cold Hawaii i Thy og afvikle anden halvdel på et af de 31 surf spots i Cold Hawaii. Her ligger Nordeuropas bedste bølger til at surfe i, og kanalerne i Københavns Havn giver de bedste forhold til at padle på. Når man slår det sammen til COPENCOLD HAWAII, får man forhold i verdensklasse.

COPENCOLD HAWAII er i dialog med International Surfing Association (ISA). Eventen har endnu ikke været afholdt i Europa, hvorfor det er af stor interesse for ISA at modtage bud fra Europa. 

- Vi har en helt unik kystlinje her i Cold Hawaii, som mange har lagt meget i at udvikle over de seneste 10 år. Der er ingen tvivl om, at vi vil lægge alle kræfter i at gøre COPENCOLD HAWAII til et foreløbigt højdepunkt, siger Finn Jorsal, præsident for Friends of Cold Hawaii. 

For Wonderful Copenhagen er mesterskabet et naturligt stop på den rejse, som hovedstadens havn er midt i fra industrihavn til rekreativt område.

- Københavns Havn har over en årrække udviklet sig til et rekreativt centrum i byen og en arena for urbane vandsportsbegivenheder. Med COPENCOLD HAWAII vil vi tilføre en helt ny og super spændende dimension, siger Lars Vallentin, chef for sportevents hos Wonderful Copenhagen.  

COPENCOLD HAWAII er samtidig et eksempel på, hvad Danmark kan byde på, når to byer går sammen. For Sport Event Danmark har samarbejdet mellem storby og landdistrikt været et vigtigt parameter for at gå ind i projektet.

- Med COPENCOLD HAWAII samler vi center og periferi i en event med konkurrencer i København og Cold Hawaii, det kunne blive rigtigt spændende, siger Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark.

Rent sportsligt er der gode chancer for en dansk topplacering, hvis det lykkes at hente mesterskaberne i landet. 22-årige Casper Steinfath er vokset op midt i bølgerne i Klitmøller. Med to VM-titler i bagagen vil han være en medaljefavoritterne.