Friends of Cold Hawaii fik besøg af erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen

annette-vilhelmsen_finn-jorsal_rasmus-johnsen

Friends of Cold Hawaii har i dag haft besøg af erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen. Ministeren var på rundtur i Thisted Kommune og ønskede ved den lejlighed også at besøge Cold Hawaii. Friends of Cold Hawaii præsident, Finn Jorsal, bød velkommen og Rasmus Johnsen fortalte om Cold Hawaii og den betydning, det har for området.

Ministeren var bl.a. optaget af spørgsmålet om, hvordan man får surfere, som per definition er et frihedselskende folk, integreret i lokalmiljøet, samtidig med at man bevarer kulturen. Det er et væsentligt spørgsmål og det udviklede sig til en interessant samtale.

Afslutningsvis fik ministeren et gavekort til et surfkursus hos WestWind Klitmøller og en Plasma Cold Hawaii trøje. Hvem ved, måske ser vi Annette Vilhelmsen i Cold Hawaii igen denne gang som surfer?